Politiet bruger visitation som straf

Politiets indsats imod cannabishandel og besiddelse har mange negative konsekvenser for retssikkerheden. Blandt andet bliver trivielle og ligegyldige omstændigheder dagligt brugt som mistankegrundlag for at krænke folks privatliv, når politiet af den ene eller anden grund vil i lommerne på ellers fredelige mennesker.

I videoen filmer Torben Andersen politiets indsats på Jægersborggade i København, hvilket er helt lovligt. Det bryder betjentene sig ikke om, så de opfinder to grunde til at mistænke ham for besiddelse af euforiserende stoffer: Store pupiller (kl. er 17 og lysforholdene er dårlige, hvorfor menneskets pupil naturligt er større) og så, at Torben “virker nervøs”.

Begge observationer vil de kunne påstå ved enhver person, som de af den ene eller anden grund føler grund til at straffe. For det er i virkeligheden det, denne visitation handler om: Afstraffelse af en borger, som politiet finder irriterende. Visitationen er altså objektivt set helt uden for den hjemmel som loven giver politiet, da ønsket om at give folk en lærestreg ikke på nogen måde er en del af Retsplejelovens kapitel om legemsindgreb.

Politiet var i øvrigt særdeles grundige ved visitationen, forklarer Torben: “Jeg fik lov til at stå med underbukserne nede om knæene mens betjenten lyste op under mine kønsdele med en lommelygte”. Han uddyber: “Den krænkende og ulovlige behandling skal vi som borgere ikke stå model til, alene fordi vi vil dokumentere politiets arbejde, så jeg har tænkt mig at sende en skriftlig klage til Københavns Politi”.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.4/10 (32 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: +13 (from 15 votes)
Politiet bruger visitation som straf, 9.4 out of 10 based on 32 ratings

Use Facebook to Comment on this Post

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>